Dronningetæppet

Portræt af Dronning Margrethe II
Str. 65 x 80 cm, er knyttet med 640.000 knuder pr. m2 med den fineste uld på en trend af silke.
Det er udført i tæppekunstens hovedsæde Tabriz i Iran hvor fagets ældgamle traditioner vedligeholdes.
Ali Hagh er født og uddannet som tæppemester i Tabriz på byens fornemste værksted. Under hans kyndige vejledning er dette mesterværk blevet knyttet og der er kun udført 1 eksemplar og det blev færdigt i august i 2007.
Portrættet er et højdepunkt i en tradition af billedtæpper, der rækker over 2500 år. Portrættet viser dronningens menneskelige styrke og venlighed og giver samtidigt en helt speciel stoflig oplevelse, som kun kan opnås ved den ægte, håndgjorte persiske tæppeknytning.
Fremstillingen har taget ca. 1 år og prisen er kr. 100.000,-.